Byen Høng


Høng ligger i Kalundborg kommune på Vestsjælland. Byen er en stationsby med godt 4000 indbyggere, hvor de unge mennesker fra byens mange skoler fylder godt i gadebilledet. Høng ligger fem km. fra det naturskønne område omkring Tissø med søer, bakker og skove. Der er heller ikke langt til Storebælt med de mange fine badestrande.

Samtidig ligger Høng centralt. Der er gode trafikforbindelser (bus og tog) til Slagelse, Kalundborg og Tølløse, og det tager knapt halvanden time at komme til København eller Odense med offentlige transportmidler.

Ikke langt fra skolen i et af byens grønne områder ligger biblioteket og sportshallen.

I Høng er der mulighed for at dyrke en masse forskellige sportsgrene: Fodbold, håndbold, tennis, badminton, gymnastik, billard, petanque, taekwondo, skydning, ju-jutsu og karate.

I Høng og omegn findes desuden en sportsfiskerforening, en roklub og flere amatørteaterforeninger.

Du kan købe stort set alt i Høng. Og de handlende ved godt, at der er mange unge mennesker i byen. Byens forretninger ligger på Hovedgaden og i et stort butikscenter, der ligger fem minutters gang fra skolen. Der er to supermarkeder, to discountbutikker med dagligvarer samt omkring 50 specialforretninger.

Hvis du vil vide mere om Høng, kan du besøge Kalundborg Kommune.

Kontakt

Høng Gymnasium og HF, Hovedgaden 2, 4270 Høng Tlf. 5885 2636
Mail: hoeng.gymnasium@hoeng-gymhf.dk
CVR: 2996 8381  Bankkonto: 0519 0000226075 EAN: 57 98 00 05 56 591

Kontorets åbningstider: man- tor kl. 8-15 fre kl. 8-14

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.