Høng Gymnasium og HF søger ny rektor. 

 

Kunne du tænke dig at være leder af en skole, der arbejder målrettet på at udvikle den enkeltes evner og potentiale? Vil du være med til at udvikle pædagogiske strategier, der rammer de nye elevtyper? Kan du værne om skolemiljø og trivsel hos såvel elever som ansatte? 

 

Høng Gymnasium og HF er et offentligt gymnasium med ca. 220 årselever, Til skolen hører en kostafdeling med 86 kostpladser. Herudover samarbejder vi med landbrugsskolen i Høng om en eux-uddannelse, hvor der i øjeblikket går ca, 100 elever. 

 

Skolens værdigrundlag lyder: "Institutionen er udsprunget af den danske folkehøjskole og drives som en kostskole. Det livssyn og fællesskab, som har sin rod i folkehøjskolen, bør præge grundtonen i skolens arbejde." 

Skolen er således karakteriseret ved stor rummelighed. Vi lægger vægt på fællesskab og gensidig respekt, og vi ser forskellighed som en styrke. Skolens størrelse gør, at alle kender alle, og det giver tryghed i hverdagen. Skolens motto er "Plads til den enkelte". Dette motto kender alle vores elever, og de fremhæver det ofte som det særlige ved skolen og en væsentlig grund til, at de valgte at gå her. 

 

Gennem de senere år har vi arbejdet målrettet på at skabe en kreativ og innovativ faglig profil. Der er igangsat en række initiativer til at understøtte denne udvikling, og der er et stort fagligt og pædagogisk engagement blandt lærere og ledelse. 

Ledelsesteamet består af rektor, vicerektor og pædagogisk leder. Det daglige samarbejde mellem de forskellige personalegrupper er karakteriseret ved gensidig respekt for hinandens kompetencer og arbejdsområder. 

Find flere informationer om stillingen på skolens hjemmeside www.hoeng-gymhf.dk 

 

Vi søger en rektor der: 

• Vil arbejde for skolens værdigrundlag og faglige profil 

• Kan inspirere og fastholde de forskellige medarbejdergruppers engagement 

• Vil deltage aktivt i skolens og kostskolens liv 

• Er rummelig, fleksibel og troværdig 

• Vil være aktiv og synlig i medier og lokalområde 

• Har undervisningserfaring og -kompetence i et eller flere gymnasierelevante fag 

• Har ledelseserfaring og evt. -uddannelse 

 

Stillingen er til besættelse 1. januar 2018 eller snarest muligt. Ansøgningsfristen er 6. november kl. 12, Første samtalerunde finder sted i uge 46 og anden samtalerunde i uge 47, For ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, vil der blive udarbejdet en personprofil. Ansøgningen stiles til skolens bestyrelsesformand, Søren Weensgaard: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..">Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vedlæg venligst relevante eksamensbeviser og udtalelser. Ansættelsesudvalget består af medlemmer fra bestyrelsen herunder medarbejderrepræsentanterne. Der indhentes straffeattest. 

Stillingen aflønnes i lønramme 37 efter gældende regler. Der er mulighed for resultatløn. 

 

Evt. spørgsmål rettes til bestyrelsesformand Søren Weensgaard på mail eller tlf. 58852030. 

 

Se rektors stillingsprofil her

Kontakt

Høng Gymnasium og HF, Hovedgaden 2, 4270 Høng Tlf. 5885 2636
Mail: hoeng.gymnasium@hoeng-gymhf.dk
CVR: 2996 8381  Bankkonto: 0519 0000226075 EAN: 57 98 00 05 56 591

Kontorets åbningstider: man- tor kl. 8-15 fre kl. 8-14

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.