Sociale aktiviteter

Fester og fredagscaféer

Det er skolens festudvalg og caféudvalg, der står for fester og fredagscaféer.

Der er altid mindst en lærer tilstede ved arrangementerne, og når eleverne må invitere gæster med, vil der også altid være mindst to professionelle vagter fra et godkendt firma. Det er vigtigt, at de sociale arrangementer er en god oplevelse, som styrker det sociale sammenhold.

Det er underviseren, Ditte, der sørger for at koordinere mellem de tre elevudvalg og lærergruppen.

Årets arrangementer kan ses i Lectio.

Skoleforestillingen
Har du en skuespiller i maven, har du god grund til at glæde dig til Høng gymnasiums skoleforestilling. Her får du mulighed for at deltage i en stor dramaproduktion, som fx skuespiller, lys- og lydmand. Skoleforestillingen er en årligt tilbagevendende begivenhed, og det er vores underviser i musik, Lasse, der er tovholder på arrangementet.
Forårskoncert

Intet forår uden den traditionsrige forårskoncert, hvor Høng Gymnasium og HF atter åbner dørene for den årlige koncert, hvor skolens musikalske elever underholder.

Der vil samtidig være mulighed for at se en mindre udstilling af billedkunstelevernes værker.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne!

Volleydagen

Lærere og elever mødes i en stor volleyturnering, hvor talentet og sammenholdet bliver testet. De forskellige hold vælger et tema og klæder sig ud som fx katte, cheerleaders og superhelte. Hvis man ikke ønsker at deltage i volleyturneringen, kan man bruge sine talenter i vores Bezzerwizzer-turnering.

Oscaruddelingen
Høng Gymnasiums svar på Akademiets prisuddeling i Hollywood, komplet med rød løber, flotte kjoler, rørende takketaler og selvfølgelig film produceret af elever ved Høng Gymnasium og HF. Oscarfestens tovholder er underviseren, Janus.
Frivillige aktiviteter

Mange af vores elever bor her på kosten, og derfor har vi forskellige tiltag i form af aktiviteter, eleverne kan melde sig til. Der er også åbent for dagelever.

Frivillig billedkunst er for dig, der elsker at være kreativ. Du får adgang til vores billedkunstlokale med mange forskellige materialer og muligheder. Frivilligt billedkunst varetages af vores underviser, Peter.

Vil du lære at spille et instrument eller blive bedre til det? Så er frivillig musik stedet for dig. Musiklæreren, Lasse, er klar til slippe dine musikalske drømme løs.

Nyd den skønne natur med dine kammerater fra kosten på en frisk løbetur i flok. Frivillig idræt varetages af vores underviser, Ditte, som også bygger bro mellem de lokale foreninger i Høng og eleverne på skolen.

Er du et strategisk geni? Så kan du udvikle dine evner i skakklubben, som er et helt nyt tiltag, der løbes i gang af underviseren, Niels Kristian.

Kontakt

Høng Gymnasium og HF
Hovedgaden 2
4270 Høng

Tlf. 5885 2636
Mail: hoeng.gymnasium@hoeng-gymhf.dk

Info

CVR: 2996 8381
Bankkonto: 0519 0000226075
EAN: 57 98 00 05 56 591

Kontorets åbningstider:

Mandag - Torsdag
08:00 - 15:00
Fredag
08:00 - 14:00
×
Ring os op
Find vej
Menu