Indvielse af Outdoor
Høng Gymnasium har netop indviet det nye udendørslokale; Outdoor. Ved indvielsen havde Niels Erik Danielsen fra Enhedslisten følgende at sige:
”Hvad skal vi gøre ved, at vi ikke kommer så meget ud i naturen som tidligere? Ja, vi skal da indrette et klasselokale i det fri. Lad os glædes over de aktiviteter og initiativer der bliver taget for, at vi kommer mere ud i naturen. Stort tillykke med klassenaturlokalet. ”
Lokalet, der er designet af elever, lærere og ledelse, har muliggjort undervisning i grønne omgivelser i rektorhaven bag gymnasiet. Udendørslokalet er sponseret af et mindelegat fra Hans Bagge.