Trivsel i fokus – fra første dag
På Høng Gymnasium & HF er elevernes trivsel en hjertesag. Vi gør os umage for, at både nuværende og kommende elever føler sig trygge, velkomne og godt tilpas – både fagligt og socialt.
Er du kommende brobygnings- eller introelev? Så glæd dig til at mærke den gode stemning, møde vores engagerede lærere og nysgerrige elever – og få en ægte smagsprøve på gymnasielivet hos os.
Praktisk information til brobygnings- og introelever
Mødetid
Skoledagen begynder kl. 08.15, men vi anbefaler, at du møder ind omkring kl. 08.00. Der vil være tydelig skiltning, så du nemt kan finde vej. Din dag slutter senest 13.45.
Bliver du syg?
Hvis du er syg og ikke kan møde op, skal du – eller dine forældre/værge – ringe til skolens sekretær på tlf. 58 85 26 36 mellem kl. 07.30 og 08.00.
Morgenmad og frokost
Vi tilbyder gratis morgenmad fra kl. 07.30 til 08.15 alle dagene, du er brobygger eller introelev hos os. På din første dag hos os får du også gratis adgang til skolens frokostbuffet – med både salatbar og dagens varme ret. De øvrige dage medbringer du selv madpakke eller har mulighed for at købe frokost i vores Spisesal.
Sådan finder du os
Høng Gymnasium & HF ligger lige over for Høng Station med gode togforbindelser til Tølløse og Slagelse. Følgende buslinjer kører til skolen: 410, 430R, 545, 591, 592, 593 og 595.
Din skoledag hos os
Når første dag starter, får du udleveret et skema, så du kan se, hvilke fag og aktiviteter der er planlagt. Du vil også få:
- En introduktion til skolen, vores STX-studieretninger og HF-fagpakker
- En rundvisning af nogle af vores søde og imødekommende elever
- Smagsprøver på undervisning i gymnasiale fag
Vi forventer, at du deltager aktivt i undervisningen og medbringer skriveredskaber – fx en computer eller papir og blyant.
Vi glæder os til at give dig nogle gode og lærerige dage på Høng Gymnasium & HF!
Omvendt brobygning – vi kommer til jer
For at gøre overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse tryg, nærværende og motiverende, tilbyder vi også Omvendt brobygning. I stedet for at eleverne kommer til os – kommer vi til jer.
Med både undervisere og gymnasieelever besøger vi udskolingselever for at give dem et realistisk og relaterbart billede af livet på en ungdomsuddannelse. Her får de mulighed for at stille spørgsmål, blive inspireret og få ærlig og engageret sparring i øjenhøjde.
Omvendt brobygning er gratis, og vi tilpasser besøget til den enkelte skoles skema og behov.
Er I interesserede i et besøg til jeres 8., 9. eller 10. klasse? Så kontakt vores pædagogiske leder, Julie Thygesen, på 7174 1271 eller ju@hoeng-gymhf.dk
Vi glæder os til at høre fra jer!
Har du spørgsmål?
Er du elev, forælder eller UU-vejleder og har spørgsmål til brobygning, introforløb eller vores tilbud generelt? SÅ tøv ikke med at kontakte os – vi hjælper gerne!